Rengøringsfirma


Opstart af rengøringsvirksomhed

Jeg har længe gået og overvejet at starte min egen virksomhed. Dog har jeg ikke været sikker på hvilken branche jeg skal gå ind i. Men som årene er gået er jeg blevet mere og mere interesseret i rengøringsbranchen. Jeg holder selv meget af at gøre rent derhjemme, da jeg synes det er afstressende med musik i ørerne og gå og gøre rent rundt i lejligheden. Derudover giver det mig den bedste følelse efterfølgende når jeg er færdig, fordi lejligheden er hel ren og jeg har gjort en indsats uden at det har været hårdt på nogen måde. Derfor har jeg overvejet at starte mit helt eget rengøringsfirma og dermed elske det jeg arbejder med, hver evig eneste dag. Drømmen om at starte mit eget firma, har altid været et stort ønske. Den eneste grund til, at det ikke er gået i opfyldelse endnu, er fordi jeg er bange for den usikre fremtid og i det hele taget om jeg stoler nok på mine egne evner. Men jeg synes rengøringsbranchen er en god branche for mig, da det gør mig glad at gøre rent og det gør andre glade at få gjort rent, uden de selv skal stå for det. 

Fra gammelt arbejde til ny virksomhed

Lige nu er jeg ansat som butiksmedarbejder og jeg har ikke særlig meget uddannelse bag mig, udover min HG med speciale i butik, som jeg tog for nogle år tilbage. Jeg har nu stået i butik i 5 år og føler derfor det er på tide, at der skal ske noget nyt, da det ikke er det der driver mig. Jeg vil dog sige at springet fra at sige op på mit nuværende arbejde og for derefter at starte mit eget firma er vildt skræmmende. Både fordi det er en usikker fremtid, men også fordi at jeg ikke har særlig mange midler at gøre godt med, som situationen ser ud lige nu. 

Rengøringsfirmaet og dets ydelser

Jeg har tænkt meget over hvilke ydelser mit kommende rengøringsfirma skal tilbyde. Jeg har særligt 3 ydelser i tankerne; privat-, erhverv– og slutrengøring efter håndværkere. Men jeg må indrømme, at det er lidt for ambitiøst til at starte med, da det indtil videre kun er mig der skal arbejde i rengøringsfirmaet. Derfor har jeg overvejet gå ned på deltid på mit nuværende arbejde og starte med privatrengøring og få skabt noget kundekontakt. Dette er dog først noget jeg vil overveje om et års tid, da jeg ønsker at spare nogle penge op, som jeg kan poste i projektet. 

Mål og fremtid

Mit mål for fremtiden vil være, at først og fremmest få startet virksomheden. Dernæst ønsker jeg, at skabe kontakt og synlighed for kunderne. Og længere ude i fremtiden er mit ønske egentlig, at ansætte en masse medarbejdere og jeg dermed får funktionen som chef. Dette betyder også, at jeg kommer til at stå for nogle andre opgaver end rengøring. Det gør mig egentlig ikke noget, da pointen med at starte mit eget firma er, at opnå noget større ude i fremtiden. 

Læs mere om regler for rengøringsfirmaer her