Top
Menu Luk

Stillads


Efter stormen

Vi er en lille familie på fire, min kone, min datter på 12 år og min søn på 15 år. Vi bor i ældre lille hus i en lille by i vestsjælland. Her har vi efterhånden boet i mange år. Dengang vi flyttede ind, var huset ikke vores drømmehus, men vi kunne se i muligheder i forhold til vores økonomi. Vi har gennem tiden vi har boet her, ordnet en del ved huset, men vi er dog langt fra i mål. Og efter den voldsomme storm, har vi nu fået en del mere der skal ordnes. Der er en del potter i haven, som smadrede og generelt ting der er væltet. Men det værste er dog at der er faldet en del tagsten ned fra taget og at vores skur er faldet helt sammen fra toppen. Det er super ærgerligt, men det er dog det der kan ske. Vi er bare glade for, at ingen kom til skade under stormen.

Nyt, nyt, nyt!

Efterfølgende har min kone været ude og købe nye potter, blomster og planter, som kan erstatte de gamle, som ikke overlevede stormen. Jeg har derimod prøvet at reparere vores gamle skur, så godt som jeg nu kan. Derudover har min kone og jeg snakket om hvorvidt vi bare skal få lagt nye tagsten, der hvor der mangler efter stormen eller om vi burde få skiftet hele taget, når det nu alligevel skal gøres på den ene eller den anden måde. Og vi er kommet frem til, at det nok er det bedste at få skiftet hele taget, ellers får vi aldrig gjort det. Og det er en oplagt mulighed, at få lavet hele taget, nu når mere eller mindre af taget skal laves alligevel. Efter vores længere snak omkring taget tog vi kontakt til et tagfirma i forhold til pris, tidspunkt og hvilke tagsten de kan tilbyde. Og vi har netop få lavet en aftale med et tagfirma, som gerne vil lægge vores nye tagsten. 

I gang med projektet

Endelig er projektet sat igang. Og eftersom det foregår på taget, starter tagdækkerne med at sætte stillads op hele vejen rundt om vores lille hus. Huset er slet ikke til at kende længere, når det er dækket af et kæmpe stillads. Kønt er det ikke, men det bliver det forhåbentlig når de er færdige. Tagdækkerne har været i gang i nogle timer nu og jeg tænkte derfor, at tilbyde dem en kop kaffe. Jeg går derfor ud for, at spørge om de har lyst til en kop kaffe og det vil de meget gerne have. Jeg arbejder ofte hjemme og derfor snakker jeg en del med tagdækkerne. Og efter nogle dage, blev det helt en tradition at drikke kaffe sammen. Og nu er de færdige med at fjerne de gamle tagsten, hvilket betyder, at de nye tagsten skal lægges i morgen. Jeg går som sædvanlig ud og spørger om tagdækkerne vil have en kop kaffe og jeg ligger egentlig godt mærke til alle vores nye tagsten, som er stablet, men jeg tænker ikke mere over det. Senere på eftermiddagen går jeg ud i haven, da jeg skal vande nogle planter og ordne lidt hist og her. Idét jeg endnu engang går forbi stablen af tagsten går det op for mig, at det ikke er de rigtige tagsten. Jeg tager straks fat i tagdækkerne og de giver mig ret. Dette har gjort at projektet er trukket lidt ud og vi derfor har haft stillads stående i en del længere tid, end forventet. 

Læs mere om reglerne for stillads her

Lav det selv – Nyt skur eller nye vinduer